Rungsted Havns bestyrelse planlægger renovering og forbedringer af havnen for 31 millioner kroner. I denne uge har havnen fået nye flydebroer.

På årlig basis besøger omkring 1,75 millioner mennesker og 675.000 biler Rungsted Havn, og det er en afgørende grund til, at havnebestyrelsen i øjeblikket overvejer at udvide havnen. Det skriver Bådmagasinet. I denne uge er der blevet løftet nye flydebroer på plads, og de skal nu “fortøjres”. 25 meter og 38 ton er målene på de største af de nye flydebroer.
Runsted Havn blev oprindelig indviet i 1972/73 har, og hvis havnebestyrelsen får alle ønsker opfyldt, skal havnen renoveres og opgraderes for 31 millioner kroner. Det skal blandt andet være med til at sikre plads til ca. 200 flere både i havnen og dermed lette trykket på ventelisten, som gennem de seneste år er blevet lang.
Forslag til løsning af indsejlingen, parkering, trafik, gæstepladser, højvandssikring, ungdomsarbejde, strand, roerne m.m. indgår i den råskitse, som du kan se i præsentationen her.
