Minister skyder havnedrømme ned: Ikke realistisk

    0
    Transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Claus Bech/Transportministeriet
    REKLAMA

    Projektet med en fremskud færgehavn i Tårs, der skal forkorte sejltiden mellem Langeland og Lolland, er ikke realistiske. Det siger transportminister Benny Engelbrecht til TV2 Fyn.

    Der var ikke fundet plads til projektet om en fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland, så færgeoverfarten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs kan mindskes, da regeringen torsdag præsenterede sit udspil til en kommende infrastrukturplan.

    Det er der en helt bestemt grund til ifølge den danske transportminister. Projektet er nemlig ganske enkelt ikke realiserbart.

    ”De undersøgelser, der foreløbig er lavet, peger på, at det ikke kan lade sig gøre selv. Altså dels på grund af miljøudfordringer, men også fordi, det i givet fald ville skabe en usikker havn, som man ikke ville kunne lægge til i en lang række vejrmæssige omstændigheder,” det siger transportminister Benny Engelbrecht til TV 2 Fyn.

    Læs også: Fynsk skuffelse over regeringens trafikudspil

    Men den forklaring er ikke korrekt. Sådan lyder det fra Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), der i en lang årrække har arbejdet med projektet, der skal forbedre infrastrukturen i det sydfynske øhav.

    ”I Danmark bygger vi Storebæltsbroer, vi bygger broer til Sverige, vi bygger en metro under København. Så har vi altså ingeniører, der godt kan finde ud af at lave en fremskudt færgehavn i Tårs. Det giver jeg ikke meget for,” fortæller Tonni Hansen.

    En fremskudt færgehavn i Tårs skulle ifølge planen reducere overfarten med færgen fra 45 til 22 minutter.

    (Visited 178 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here