Stort ønske: Gentag gratis sommerfærger

    1
    Læsøfærgen var blandt de gratis færgen sidste sommer. Arkivfoto: Læsøfærgen
    REKLAMA

    Lokale turistfolk og landdistriktsorganisationer ønsker en gentagelse af sidste års gratis færgefart til Danmarks øer. Det skriver Politiken.

    Mens det meste af verden var rød, og mange danskere valgte at holde sommerferie i Dannevang, forsøgte regeringen sidste sommer at sætte gang i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med en sommerpakke til 700 millioner kroner. Den sikrede blandt andet gratis færger overalt i Danmark, og danskerne to vel imod tiltaget og valfartede til de danske øer.

    I alt benyttede hele 1.074.215 gående og cyklister sig af den gratis færgefart i løbet af de to måneder, hvor tilbuddet gjaldt, og det satte i dén grad gang i omsætningen på de 400 øer, der er rundt omkring i landet.

    Derfor ser flere nu gerne, at regeringen i 2021 gentager ordningen med sidste sommers gratis færger.

    ”Den gratis færgeoverfart var god markedsføring for øerne. Nogle øer følte sig overrendt, men det varierer fra ø til ø og øbo til øbo. Udfordringen var, at man ikke måtte reservere pladser på færgerne til øboerne, for man må ikke forskelsbehandle på baggrund af bopæl,” siger Lise Thillemann Sørensen, som er sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer til Politiken.

    Ifølge avisen ser Øsammenslutningen også gerne, at færgeoverfarten igen til sommer bliver gratis, men sammenslutningens formand Dorthe Winther har på en høring om sommerpakken i Folketinget foreslået, at perioden for gratis færgeoverfart skal udvides til flere måneder, så trykket fra turisterne spredes.

    Det var Erhvervsministeriet, der sidste år forhandlede de gratis færgeaftaler på plads.

    (Visited 108 times, 1 visits today)

    1 COMMENT

    1. Nej tak til gratisrejser men ja tak til helårs landevejsprincip.
      Udvid Landevejsprincippet til de resterende manglende 7 uger. Folk kan og vil sagtens betale de beskedne landevejsprincipbilletter. Gratisrejse devaluerer ø-rejsen. Skulle det endelig besluttes at gratisgøre ø-rejser for at demonstrere uendelige midler i statskassen, så hold biler uden for den ødsle gratisme.

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here