Ny bestyrelsesformand i Hirtshals Havnefond

    0
    De fire vindmøller, som Jens Peter Lunden har bidraget til at få opført. Foto: Hirtshals Havn.
    REKLAMA

    Bestyrelsesformand i Hirtshals Havnefond, Jens Peter Lunden, har valgt at træde tilbage. Afløseren bliver Tom Frandsen, der allerede sidder i bestyrelsen.

    Jens Peter Lunden var i 2018 med til at grundlægge Hirtshals Havnefond, og siden begyndelsen har han været formand for bestyrelsen. Det kapitel er dog slut – Jens Peter Lunden har trukket sig og er allerede blevet afløst af et andet bestyrelsesmedlem, Tom Frandsen. Det oplyser Hirtshals Havn i en pressemeddelelse.

    – Siden Hirtshals Havnefonds opstart har der været et tæt samarbejde fonden og Hirtshals Havn imellem for at udvikle erhvervslivet i Hirtshals – bl.a. i forbindelse med opstillingen af fire vindmøller på østhavnen. Fra havnens side kan vi kun være ydmyge over for det stykke arbejde, som Jens Peter Lunden sammen med fonden har udført – og det vil vi gerne takke for, lyder det fra Anker Laden-Andersen, formand for Hirtshals Havns bestyrelse.

    Afløseren, Tom Frandsen, har gennem sin lokale forankring og sit arbejde som områdedirektør hos Jyske Bank et indgående kendskab til erhvervslivet i Hirtshals, herunder fiskerierhvervet og tilhørende servicevirksomheder. Dertil kommer, at Frandsen har arbejdet intensivt med finansiering af vindmølleprojekter.

    (Visited 19 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here