Nordiske lande enige om grønnere krydstogtskibe

    0
    Krydstogtskibe får snart igen lov at anløbe de engelske havne. Arkivfoto
    REKLAMA

    – Vi skal have lagt en grønnere kurs for krydstogsskibene. Derfor har jeg sammen med de øvrige nordiske miljøministre i dag vedtaget en erklæring, hvor vi opfordrer til, at landstrøm gøres tilgængeligt i de største krydstogtshavne i Norden og Østersøen senest i 2030. I Norden kan vi sammen skabe verdens mest bæredygtige krydstogtsdestination. Vi opfordrer nu byer, havne og krydstogtsrederier til at bidrage til at opnå det mål. 

    Sådan sagde Danmarks miljøminister, Lea Wermelin (S), efter et møde mellem nordens miljø- og klimaministres onsdag i Nordisk Ministerråd i København. De nordiske ministre anerkendte derudover behovet for både at reducere støjgener og luftforureningen, der følger, når skibene lægger til kaj.

    Du kan læse hele den underskrevne erklæring om krydstogtturisme her. Nordisk Ministerråd ventes at komme med et mere konkret udspil senere på året.

    Også maritimt plastikaffald var på dagsordenen ved onsdagens møde, og de nordiske ministre underskrev en deklaration, der skal udmønte sig i globale politiske tiltag ved UNEA-5 i februar 2021 og 2022. Samtidig var der enighed om at både regeringer og private skal engageres i at fremme cirkulær økonomi og reducere brugen af skadelig plastik.

    (Visited 10 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here