Trump truer med yderligere straftold

    0
    REKLAMA

    “Hvis vi ikke indgår en aftale, vil vi hæve disse toldsatser betydeligt,” sagde den amerikanske præsident på mødet tirsdag i Economic Club of New York. “De vil blive hævet meget betydeligt. Og det kommer også til at ske for andre lande, der ikke behandler os godt,” lød det videre fra Trump, ifølge Bloomberg.

    Kina “vil dø” for at indgå en handelsaftale med USA, mente Trump, der kun vil underskrive en ny aftale, hvis den er god for amerikanske virksomheder og arbejdere. Men “vi er tær på – en betydelig fase-1 aftale kan falde på plads – kan falde på plads snart,” sagde Trump.

    Men han kommenterede ikke udmeldingen fra en talsmand for det kinesiske handelsministerium, der i sidste uge sagde, at en fase-1 aftale ville indeholde en delvis tilbagerulning af den straftold, som begge lande har lagt på hinandens varer.

    Oprindelig havde Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping aftalt at underskrive en fase-1 aftale af en ny handelsaftale mellem de to lande på international konference senere i denne måned i Chile. Men det er blevet aflyst på grund af urolighederne i landet.

    Og parterne er fortsat ikke blevet enige om, hvor de to præsidenter så skal mødes. Hvis altså Trump vil underskrive en ny aftale.

    Kilde: Bloomberg

    (Visited 6 times, 1 visits today)