Første spor efter forsvundet bulkcarrier

    0
    REKLAMA

    Fundet består at olierester på havoverfladen og en redningsbåd. Analyser har vist, at begge dele med sikkerhed stammer fra den forsvundne bulkcarrier. Der er ikke fundet spor efter skibets 25 mand store besætning.

    De indonesiske myndigheder opfangede lørdag i forrige uge kortvarigt nødsignaler fra bulkcarrieren, på en position nord for Buru Island i hårdt vejr. Siden har ingen set noget til skibet eller hørt fra dets besætning.

    Skibets skæbne har fået organisationen Intercargo, der organiserer ejere af tørlastskibe, til at advare om risikoen ved transport af nikkelmalm og lignende produkter, der potentielt kan blive flydende.

    Ifølge Intercargo er seks ud af ni ulykker, der har kostet menneskeliv om bord på bulkcarrier de seneste 10 år, sket på skibe lastet med nikkel malm.

    I perioden 2007 til 2016 mistede 101 søfolk livet i forbindelse med forlis på grund af tørlast, der blev fyldende. Det skete senest i 2017 hvor en supramax lastet med nikkelmalm gik ned ved Filippinerne.

    Redaktionen

    (Visited 17 times, 1 visits today)