Da branden var bragt under kontrol, blev det 10.106 teu store skib eskorteret til havnen i Mundra, hvor det fortsat ligger for anker. De relevante myndigheder er i gang med at vurdere skadernes omfang og undersøge årsagen til branden.
Det der dermed for tidligt at gisne om, hvorvidt det var forkert deklareret indhold i en container, der var årsagen til branden. Men netop talrige eksempler på forkert angivelse af indhold har fået de toneangivende rederier til at indfører bøder til afskibere, der ikke angiver indholdet rigtigt.
Evergreen er foreløbig det rederi, der har meldt de største bøder ud. Fejlagtig angivelse kan give bøder på op til 35.000 dollar pr. container hos det taiwanesiske rederi.
Og forsikringsselskabet TT Club advarede fornylig om, at der nu i gennemsnit udbryder en større brand ombord på et containerskib hver anden måned.
Der er ikke rapporteret om tilskadekomne ved branden på APL Le Havre, der brød ud den 9. august.
#IndianCoastGuard #Gujarat ICGS Sangram in action to provide assistance to MV APL LE HARVE off #Porbander in inclement weather @PIB_India @ANI @IndiaCoastGuard @SpokespersonMoD @indiannavy @DDNewsLive https://t.co/M5tSCbHzXR pic.twitter.com/V8JO83NVqw
— PRO Defence Gujarat (@DefencePRO_Guj) August 10, 2019
Kilde: World Maritime News