Millioner strømmer ind til anholdt kaptajn

    0
    REKLAMA

    Carola Rackete undskyldte overfor besætningen på politibåden, da hun var kommet i land. Men det afholdt ikke Italiens indenrigsminister Matteo Salvini i at kalde påsejlingen for en “krigshandling”.

    Den tyske kaptajn afviste og sagde, at målet simpelt hen var at bringe “udmattede og desperate” mennesker i land. Hun frygtede, at situationen kunne lede til selvmord ombord.

    Carola Rackete blev anholdt og sat i husarrest, inden hun i dag skal for retten, hvor hun efter ny skærpet italiensk lovgivning risikerer op til 10 års fængsel, hvis hun bliver dømt.

    Arrestationen fik to prominente tyske tv-kendisser til at starte en indsamling til fordel for kaptajnen, der i morges var nået op på 750.000 euro.

    Talskvinden for den tyske NGO Sea-Watch, Haidi Sadik, insisterer overfor BBC på, at Rackete har fulgt såvel de maritime som internationale humanitære love.
    “Når man redder mennesker på havet, skal de bringes til den nærmeste sikre havn,” siger Sadik og afviser, at der var tale om en politisk manifestation.

    Også Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, kritiserer de italienske myndigheders håndtering af sagen.
    “Italien ligger i hjertet af EU og er en af stifterne bag EU. Det er derfor, at vi kan forvente, at et land som Italien håndterer en sådan sag på en anden måde, siger præsidenten til ZDF.

    Se reportage fra arrestationen her.

    Redaktionen

    (Visited 6 times, 1 visits today)