Alle 23 besætningsmedlemmer har det godt og er i sikkerhed i Iran, oplyser skibets skibmanagementfirmaet ITM. Besætningen blev reddet fra Front Altair af et iransk redningsskib og ført til den iranske ø, Jask. Nu er de på vej til lufthavnen i Bandar Abbas for senere at kunne blive forenet med deres familier.

Ude i Oman Bugten fortsætter afkølingen af tankskibet efter branden.
“En yderligere slæbebåd med rednings- og brandslukningsudstyr forventes til stedet omkring kl. 13.00 (lokal tid),” forlød det videre fra ITM ifølge TradeWinds.
I morgen vil et hold af eksperter og personale fra skibsmanagementselskabet gå ombord for at gennemføre en fuldstændig vurdering af skaderne.
Redaktionen
