Om det er store russiske fabrikstrawlere med 70 mand og flere ombord eller det iranske præstestyres opkøb af fire større trawlere fra Norge, Sverige og Island til levering i havnebyen Bandar Abbas ved indsejlingen til Hormuz Strædet, så kan man næsten være sikker på, at det er en sønderjyde, der står på broen. Det gør der uanset den iranske revolutionsgarde bevæbnet til tænderne med svært skyts før passage af Hormuz øen indtog strategiske pladser ombord på trawlerne, så den 72-årige Peter Thias og hans besætning på et par mand ankom sikkert ind i iransk højhedsområde.
Af Jens Nørgaard
Det fortæller fiskeskipper Peter Thias fra Sønderborg alt imens vi placerer os i sofaen på kommandobroen ombord på en større motoryacht ”Shalimara” som han passer for rederfamilien bag yachten. Skipper skænker kaffen iført sin ulastelige kedeldragt og fortæller alt imens om passionen ved livet som sømand og fisker på verdenshavene inklusive de grønlandske farvande.
Født og opvokset i Kerteminde hvor hans far var fisker og generationerne før ligeledes. Uanset at moderen var sønderjyde og fra Sønderborg, så lå det i vuggen at sønnen skulle være fisker. Uddannelsen foregik hos sin far fra 1965 efter endt realeksamen.
Herefter fulgte værnepligten, kystskipper uddannelse og senere sætteskipper eksamen af 1 grad som selvstudium. Som 22-årig købte han sit første skib af sin far, der ejede fire fiskefartøjer. Peter fiskede både fra Sønderborg, Nordsøen, Kattegat og Østersøen ved Bornholm efter sild med 2 til 3 mands besætning ombord. I Nordsøen var det især torsk og rødspætter der kom på ”krogen” – Kattegat jomfruhummer og torsk – det der dengang kaldtes ”gammelmandsfiskeri”.
Eksotisk rejse Down Under
De mere eksotiske ture var overførslen af den tidligere danske trawler og hummerbåd HM123 ”Ørnefjeld” fra Hanstholm til Wellington i New Zealand en distance på mere end 12.750 sømil via Panama Kanalen. Opgaven og flere til på et senere tidspunkt fik han af shippingmanden Orla Fjord, North Sea Shipbrokers.
Med turen til Newzealand slog den garvede fisker og hans to mands store besætning deres egen rekord i forhold til overførslerne til Iran, hvor distancen fra Skandinavien kun var 7.000 sømil.
Turen var planlagt til mindste detalje. Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket er typisk Peter Thias. Efter at have rundet Biscayen og bunkret olie på de Kanariske øer gik det sværs over Atlanten til Panama en rejse på 21 døgn. Trawleren opførte sig eksemplarisk trods sine 30 år.
Vel ankommet i Stillehavet efter at have krydset kanalen, der skiller nord- og Sydamerika, gik det via Nuku Hiva i Fransk Polynesien til Tahiti før slutdestinationen Wellington i New Zealand. Samlet tilbagelagt distance 12.750 sømil på 114 dage inklusive klargøring og ventetider
Bærer titlen ”Globetrotter”
Efter aflevering af skibet og tilbagetur med fly nåede Peter Thias jorden rundt på 79 dages rejsetid da han satte fødderne på dansk grund igen. Det var hurtigere end den verdensberømte opdagelsesrejsende Phileas Fogg 142 år tidligere, som beskrevet i spændingsromanen og den senere filmatisering ”Jorden Rundt i 80 dage”. Med sejladsen og flyveturen opnåede Peter og besætning den ærefulde titel Globetrotter ”jordomrejsende” med passage af Ækvator
Fransk Polynesien var ikke ukendt for Peter Thias som i slutfirserne pilkede torsk ud for Hirtshals efter at han nogle år forinden var gået konkurs med sin 110 tons store glasfiberkutter ”Biscayen”. Fiske det ville han og købte en 32 fods jolle i Norge. Den blev udstyret med trawlgrej, og så kombinerede han fiskeriet ved den nordjyske færgeby med et konsulentjob. Det førte Peter Thias til Fransk Polynesien i syv måneder ombord på en linebåd hvorfra der blev fanget tun og sværdfisk.
Herfra gik det videre til Angola som trawlmaster på et forsyningsskib ”Goa”. I Luanda havde de hørt jeg var udenbys fra og det var faktisk via Dansk Fiskeriforening – forløberen for Danmarks Fiskeriforening – at jeg fik jobbet som trawlmaster.
Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets online version her.
