Krydstogt-modstand presser EU-havne

    0
    REKLAMA

    Den stadig mere populære ferieform belaster såvel miljø og klima på havet og i de havne, de ofte enorme skibe besøger. I en af de mest turist-plagede byer er konsekvensen firkantet: Venedig forbyder simpelthen krydstogtskibe at lægge til kaj fra april næste år.

    Og i Norge skærpes miljøkravene år for år for de krydstogtskibe, der ønsker at gå ind i flere af de mest berømte norske fjorde. Således bliver det fra 2026 formodentlig kun tilladt for nul-udledende skibe.

    Organisationen for Europæiske Havne (ESPO) reagerer nu på presset med udsendelse af en erklæring om deres forståelse for problemet.

    “Den nære adgang til Europas kulturarv og must-sees gør mange europæiske havnebyer til attraktive turistmål. Deres havne er eller er blevet meget efterspurgte krydstogthavne. Europæiske havnemyndigheder er glade for at være en port til til Europas kulturelle arv, men forstår, at de må gøre, hvad det er muligt inden for deres ansvarsområde for at holde aktiviteten bæredygtig og acceptabel for den lokale befolkning,” hedder det i udtalelsen.

    Organisationen har dog tilsyneladende ikke meget tilovers for Venedigs beslutning:
    “I betragtning af det nuværende pres på krydstogtindustrien i Europas havne er det vigtigt for havnene at at sige tingene klart. Krydstogtdiskussioner kan ikke reduceres til et ja-nej spørgsmål,” siger ESPO´s generalsekretær Isabelle Ryckbost.

    Organisationen understreger dog samtidig, at alle havne – uanset turisttæthed – mener, at miljøaftrykket fra krydstogtaktiviteterne skal begrænses mest muligt.
    “Skibsfarten skal i en grønnere retning og krydstogtrederierne bør øge deres indsats for at bidrage til dette,” hedder det videre i udtalelsen, der opfordrer til dialog mellem rederier og myndighederne på turistdestinationerne.

    Hent hele erklæringen fra ESPO HER.

    Kilde: ESPO

    (Visited 2 times, 1 visits today)