Den Danske Maritime Fond udbetaler 9 mio.

    0
    REKLAMA

    Upteko har fået støtte til fase 2 i et projekt, der i sidste ende skal kunne tilbyde 100% automatiseret inspektion, dokumentation og skades- og anomaligenkendelse på skibe, både ved brug af flyvende og undersøiske droner.

    DanaDynamics har fået støtte til færdigudvikling af en autonom maritim drone til søopmåling i havne. Maersk Supply Service har fået støtte til at konceptudvikle en ”Power Supply Buoy”, der skal gøre det muligt at trække landstrøm op til 5 sømil ud fra kysten til servicering af tonnage på red.

    Global Maritime Forum har fået støtte til fremme af dansk søfart og udstyrsproduktion og deres engagement i Getting To Zero Coalition, herunder specifikt afholdelse af events/workshops i Danmark. Initiativet støtter klimaindsatsen og bakkes bredt op af Det Blå Danmark.

    Danske Rederier har fået støtte til en konsulentrapport, der skal beskrive mulige metoder til håndhævelse af den målbaserede tilgang til reduktion af CO2 udledningen fra international skibsfart samt fordele og ulemper for skibsejere, myndigheder og andre relevante aktører. Studiets resultater skal bidrage til klimaforhandlingerne ved IMO’s MEPC 75 i marts 2020.

    Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser har fået støtte til etablering af et sekretariat med henblik på at professionalisere de maritime uddannelsesinstitutioners samarbejde og interessevaretagelse overfor hhv. Uddannelses- og Forskningsministeriet og eksterne samarbejdspartnere.

    DTU Energy har fået støtte til et to-årigt forskningsprojekt, der har som mål at udvikle en prisbillig elektrokemisk SO2 sensor til skibe.

    DTU Management har fået støtte til at analysere den miljømæssige og økonomiske effekt af kollaborativ berth planning i containerterminaler (multi-terminal berth planning) samt udvikling af et planlægningsværktøj, som kan generere automatiserede berth plans for et antal containerterminaler samtidigt.

    DTU Kemiteknik har fået støtte til et et-årigt forskningsprojekt, der skal undersøge om brændstof og vandprocesser kan optimeres ved elektro/magnetisk behandling, med henblik på at optimere brændstofforbrug og minimere uønsket udledning til vandmiljø.

    MARCOD har fået støtte til at gennemføre en tredje og sidste runde Scale-up forløb for 5 maritime SMV’ere. Uddannelseslegater. Der er ydet støtte for 1,2 mio. kr. til individuelle MBA og diplomuddannelser

    Flere detaljer om de enkelte projekter på Fondens hjemmeside HER

    (Visited 15 times, 1 visits today)