Korsør Produktionshøjskoles værft fik i 2013 den første henvendelse om muligheden for at bygge en original kanonjolle efter tegninger fra 1809. Man brugte derefter tre år på at skaffe midler til projektet, så man i vinteren 2016 kunne begynde på byggeriet. Siden da, er der brugt rigtig mange timer i værftet på at blive klar til søsætning af kanonjollen, som får navnet Corsør.
I 1807 stjal englænderne hele den danske flåde og alt grej, og Danmark stod på bar bund i forhold til at forsvare sig til søs. Inspireret af den svenske konstruktør Chapman opbyggede man derfor på få år en flåde af såkaldte kanonbåde i flere størrelser. De mindste er kanonjollerne, dernæst kanonchalupperne og endelig kom var der flere småskibe, som blev armeret med kanoner. I alt blev der bygget omkring 250 fartøjer til at forsvare Danmark og Norge.
Kanonbådene, som de betegnes, blev placeret strategisk fornuftigt rundt i kongeriget, klar til at kapre engelske skibe og konvojer, som sejlede gennem danske farvande for at handle i Østersøen. Perioden kaldes for “Kanonbådskrigen 1807-14”. I Korsør var der med adgang til Storebælt naturligvis også udstationeret kanonbåde. En kaserne med plads til 400 mand fra kanonbådene og kystbatterierne gav liv i byen i den ellers barske tid.
Mere fredeligt bliver det på kanonjollen Corsør, når et laug af frivillige mænd og kvinder i fremtiden skal fortælle historien om Kanonbådskrigen til interesserede, som også får mulighed for at komme med ud og ro og salutere, fortæller leder af Korsør Produktionshøjskoles værft, Christian Dyrløv.
”Fremover skal kanonjollen ud at fortælle historien om den barske tid som herskede i Danmark og Norge under Kanonbådskrigen 1807-14 og ikke mindst senere tabet af Norge. Vi forstiller os, at skoleklasser kan få et historisk indblik i denne periode ved først selv at ro og siden få krudt røg i øjnene. Det er store drøm er at etablere et museum, hvor kanonjollen også kan vinteropbevares.”
Allerede nu har interessen været stor for projektet. Søfartsstyrelsen har fulgt med i hele perioden, så jollen formelt kan få sin tilladelse til demonstrationssejladser, flådestationen har fulgt med og stiller rigtige kanoner til rådighed for jollen, og alene i 2018 var der 1300 nysgerrige forbi produktionshøjskolens værft for at følge byggeriet af kanonjollen.”
”Derudover har projektet budt på rigtig mange gode og udfordrende opgaver i forskellige sværhedsgrader for både lærlinge og elever på værftet,” siger Christian Dyrløb.
Værftet er et af de 12 forskellige værksteder på Korsør ProduktionsHøjskole, som tilbyder individuelle læringsforløb til unge mellem 16-25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
FAKTA om kanonjollen
Kanonjollen er 15 meter lang. 3 meter bred. Funktions vægt er ca 13 tons.
Besætningen på kanonjollerne har været skiftende fra 16-22 mand.
Der er 16 årepladser. Årene er 5,60 meter.
Kanonjollen har tre master og får et sejlareal på ca 55 kvadratmeter.
Læs mere om Danmarks Maritime Kultur- og Folkemøde HER
