Vild video: Her affyrer dansk krigsskib missiler

    0
    Affyring af Harpoon-missil fra Iver Huitfeldt. Foto: Henning Jespersen-Skree, Forsvaret
    REKLAMA

    Den danske fregat Iver Huitfeldt har affyret to Harpoon-missiler i havet ud for Nordnorge onsdag aften.

    Den danske fregat Iver Huitfeldt har affyret to Harpoon-missiler i havet ud for Nordnorge onsdag aften. Det skete som et led i øvelsen Formidable Shield, der skal træne NATO-skibe og besætninger i missilforsvar.

    Fregattens opgave i øvelsen var at beskytte en flådestyrke eller et geografiske område mod missilangreb.

    Missilaffyringen gav Søværnet en sjælden mulighed for at affyre to Harpoon-missiler i et koordineret angreb med både målopdatering og skydning fra andre NATO-enheder. Fregatten affyrede de to Harpoon-missiler i salve med samme ”time-on-target” som et tredje Harpoon-missil fra den nederlandske fregat HNLMS de Zeven Provincien.

    Udover samme træftidspunkt for de tre missiler på tre forskellige mål i samme målområde, skød Iver Huitfeldt også ”over-the-horizon” som den første danske enhed.

    Måludpegningen kom fra en luftbåren enhed i form af et US NAVY P-8 patruljefly, der var sendt til øvelsen med kort varsel fra Island.

    “Formidabel Shield er vigtig for Danmark som en del af vores bidrag til NATO. Øvelsen er en god lejlighed til at øve integration af luftforsvar og missilforsvar. For besætningen og skibet er øvelsen en en krækommen mulighed for at øve samarbejde med andre NATO-enheder og øve missilaffyring i realistiske scenarier, siger Michael Landmark, der er kommandørkaptajn og skibschef på fregatten Iver Huitfeldt.

    Hovedtemaet for øvelsen er bekæmpelse af moderne missiltrusler, hvorfor flådestyrken trænede nedskydning af ballistiske missiler og supersoniske krydsermissiler.

    Se videoen af affyringen her

    (Visited 778 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here