Nyt amerikansk hangarskib fungerer ikke

    0
    REKLAMA

    Ifølge amerikanske medier fungerer kun 2 af skibets 11 våbenelevatorer, hvilket i høj grad reducerer hangarskibets slagkraft, da det begrænser antallet af fly det kan sende på vingerne.

    De avancerede elevatorer er magnetisk drevne, modsat almindelige elevatorer der fungerer ved hjælp af kabler. Magnetelevatorerne er 50 procent hurtigere end almindelig kabeldrevne, hvilket medvirker til at hangarskibe af USS Gerald R. Ford-klassen kan sende 30 procent flere fly i luften per døgn, sammenlignet med de hangarskibe de afløser.

    Men det forudsætter naturligvis at elevatorerne fungerer, hvilket de ikke gør. Problemet har længe været kendt, og værftet der har bygget hangarskibet, Huntington Ingalls, havde lovet alle elevatorer klar senest i denne måned, men det er så ikke lykkedes.

    Våbenelevatorer er langt fra det første problem der har ramt det nye hangarskib. Skibets elektromagnetiske katapult og det system der fanger landene kampfly volder ligeledes store problemer.

    USS Gerald R. Ford har kostet mere end 85 milliarder kroner.

    Redaktionen

    (Visited 5 times, 1 visits today)