Dansk fiskeri: Ny kvoteaftale er godt nyt

0
REKLAMA

EU’s fiskeriministre godkendte tirsdag aftalen mellem EU og Norge, og det er en nyhed, der bliver mødt med stor lettelse i Danmarks Fiskeriforening.

EU’s
fiskeriministre har dermed fastlagt fiskerimulighederne for resten af 2021 for
de bestande, der er under fælles forvaltning mellem EU, Norge og Storbritannien.

”Indtil videre har 2021 været et rigtig skidt år for dansk fiskeri, og de mange arbejdspladser, fiskeriet bidrager med, har været under et historisk pres. Derfor er jeg glad for, at vi i det mindste får noget mere klarhed omkring fiskeriet resten af året, og jeg vil gerne sige tak til Rasmus Prehn for den store indsats, han har gjort for fiskeriet,” udtaler formand for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

Selvom dagens
aftale skaber mere sikkerhed omkring fiskeriet resten af året, udestår der
fortsat en aftale mellem EU og Storbritannien om fiskerimulighederne for de
bestande, der forvaltes af EU og Storbritannien. Her har man fundet en
midlertidig løsning frem til 31. juli, hvor fiskerne får mulighed for at fiske
7/12 af den forventede kvote.

På den positive
side er det dog lykkes at finde en god løsning for fiskeriet efter tobis og sperling,
som forvaltes mellem EU og Storbritannien. Her er man nået til enighed om, at
hele den forventede kvote kan fanges inden 31. juli i stedet for 7/12 af kvoten
som for langt de fleste bestande, der forvaltes af EU og Storbritannien. Det er
godt nyt for dansk fiskeri.

”Jeg er glad for,
at vi nu kan få gang i tobisfiskeriet, og vi har fået mulighed for at fange
hele kvoten, mens der er sæson. Det er godt for fiskeriet. Jeg ved, det har
krævet en særlig indsats fra dansk side, og det skal Rasmus Prehn have ros for,”
siger Svend-Erik Andersen.

I dansk fiskeri
ser man nu frem til, at den sidste usikkerhed aflives, og man begynder at kigge
fremad. Set med fiskeriets øjne er det afgørende, at den store usikkerhed de
månedlange forhandlinger har skabt, ikke bliver en årligt tilbagevendende
begivenhed.

”Den store
usikkerhed og det forhandlingscirkus, som vi har været igennem i år, koster
dansk fiskeri dyrt. Derfor er det afgørende, at der kommer politisk fokus på,
hvordan vi undgår, at det her forløb bliver en årlig begivenhed. For det er
fiskeriet slet og ret ikke tjent med,” afslutter Svend-Erik Andersen.

(Visited 5 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here