Historisk sam-sejlads klar til afgang 10. juni

    0
    REKLAMA

    Egentlig skulle samarbejdet være startet i 1. kvartal, men blev udsat på grund af tekniske problemer med et af de tre nye containerskibe, som de to rederier får leveret fra Kina.

    Men nu går samsejlingen i gang den 10. juni, fra starten med Tukuma Arctica og Eimskips Dettifoss, hvor Reykjavik vil blive anløbet både på vej til og fra Aalborg. 

    Eimskips nye Dettifoss er efter levering i Kina nu på vej til Europa, og vil tage sin første tur i samsejlingsregi i juli. Eimskips anden nybygning Brúarfoss er forsinket og er derfor først klar til oktober, hvor samsejlingen vil blive foldet ud i sin fulde længde, skriver RAL i en pressemeddelelse.

    ”Vi glæder os til i de næste uger, at fortælle alle kunder og interessenter om alt det nye. Selvom om der er en masse nyt, så vil det der være en tid hvor det nye og gamle mødes. Der bliver tid til omstilling,” siger Verner Hammeken, CEO, Royal Arctic Line.

    “Men det er klart, at for Royal Arctic Line er det et spændende og historisk øjeblik og en ny tid, vi går ind i. 245 års besejling af Grønland ændres. Vi står ved begyndelsen til en mere fleksibel transportløsning for Grønland. En løsning som vil gøre det muligt at handle direkte med Grønland uanset hvor man er på kloden,” fastslår direktøren.

    Kilde: Royal Arctic Line

    (Visited 6 times, 1 visits today)