Selskabet, der er noteret på børsen i Oslo havde tidligere fået et indikativt tilsagn om en lånefacilitet på 500 mio. dollar. Siden er tilsagnet øget til 645 mio. dollar gennem lån, der faldt endelig på plads i dag, fra i alt fem långivere.
Ud over at afbetale den kortfristede gæld på 510 mio. dollar gør det nye lån nu Tor Olav Troim i stand til at fuldfinansiere sit resterende nybygningsprogram og aktivere yderligere rigge.
Tor Olav Troim var mangeårig partner med John Fredriksen. Men de to blev uenige og gik fra hinanden. Siden har han i Borr Drilling opbygget en flåde af 27 borerigge og har otte under bygning.
Selskabet blev børsnoteret i 2017.
Kilde: TradeWinds