Esbjerg køber verdens største mobile kran

    0
    REKLAMA

    ”Vi oplever en vækst i stort gods, og det stiller nye krav til krankapaciteten,” forklarer Dennis Jul Pedersen, havnedirektør på Esbjerg Havn.

    Antallet af opgaver for Esbjergs Havns kraner er på bare fire år vokset med 66 pct. Derfor anskaffelsen af den enorme kran, som vejer knap 800 tons, er 48 meter høj og har en bomlængde på 66 meter.

    Det er særligt udviklingen indenfor offshore-industrien, der gør det nødvendigt at anskaffe den nye kran, blandt andet fordi, komponenterne til havvindmøllerne i Nordsøen bliver større og større. Også andre industrier på havnen kan imidlertid få glæde af kranen, fx til håndtering af tungt maskin- og produktionsudstyr.

    ”Kranen giver os en helt anden fleksibilitet i forhold til, hvilket gods vi kan håndtere. Foruden enkeltløft på over 300 tons, bliver vi med den nye kran også i stand til at udføre tandem-løft, hvor to af vores største kraner sammen løfter helt op til 448 tons,” siger Dennis Jul Pedersen.

    Esbjerg Havn har en godsomsætning på 4,5 mio. tons om året, 6000 skibsanløb og 6 faste godsruter til 25 destinationer.

    Prisen på den nye kran oplyses ikke.

    Kilde: Esbjerg Havn

    (Visited 14 times, 1 visits today)