De tyske toldere fik et tip om skibet, der var på vej fra Brasilien via England til Hamborg, fra udenlandske myndigheder. Da det 180 meter lange skib sejlede ind i hollandsk farvand, blev det eskorteret af hollandsk politi og efterfølgende af de tyske maritime myndigheder, inden politi og toldere stod klar til at undersøge skibet i Hamborg Havn i forrige weekend.
Og her fandt de ca. 500 kg kokain pakket i vandtætte tasker. De fandt også tovværk, bøjer og GPS-sendere, der pegede på, at smuglerne havde planer om at smide kokainen over bord for senere opsamling.
De videre undersøgelser om bord på det skibet førte til arrestationen af et 42-årigt besætningsmedlem.
Havnen i Hamborg var i august i fjor rammen om den største beslaglæggelse af kokain nogensinde i Tyskland, da myndighederne fandt 4,5 tons kokain i et containerskib til en værdi på gaden på op mod 7,5 mia. kr.
Kilde: Offshore Energy