Corona-pladskrav presser Samsølinjen

    0
    REKLAMA

    Mange lokale rejser i dag mellem Kalundborg og Ballen på Samsø på vilkår, hvor de blot møder op til en afgang. Men det giver Samsølinjen en udfordring med at skabe plads, da det er svært at forudse, hvor mange gæster som kommer til en bestemt afgang. Især på de kommende helligdage kan passager-kapaciteten blive vanskelig at styre, skriver Molslinjen – der driver Samsølinjen – i en pressemeddelelse.

    ”Hvis de lokale rejsende ved præcis, hvilken afgang de skal med, så vil det være en stor hjælp, hvis de booker på forhånd. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at sikre de lokale en plads på færgen”, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

    Coronakrisen har også gjort det muligt for rejsende med behov for at være isoleret, at de kan opholde sig i bilen på vogndækket under overfarten.

    ”Ved at booke på forhånd vil gæsterne også være sikret en plads på den valgte tur. Det betyder, at vi forhåbentlig kan undgå, at vi må afvise passagerer i havnen, fordi der ikke længere er plads nok på færgen”, siger Jesper Skovgaard.

    Kilde: Molslinjen

    (Visited 2 times, 1 visits today)