”Dansk skibsfart er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, hvor sikkerhed og vækst går hånd i hånd. At performe godt på hvidlisterne er en væsentlig indikator på, at dansk skibsfart fortsat lever op til de højeste standarder,” siger Martin John, kontorchef i Søfartsstyrelsen:

Listerne er blandt andet baseret på de seneste tre års inspektioner og tilbageholdelser af skibe.
Inspektioner af udenlandske skibe i havnene er et vigtigt værktøj til at sikre, at skibene lever op til internationale standarder for sikkerhed, sundhed og miljø samt ordentlige leve- og arbejdsvilkår for besætningsmedlemmer.
Udover placeringer i toppen af listerne hos Paris MoU og Tokyo MoU figurerer Danmark desuden på US Coast Guards Qualship 21-liste.
Kilde: Søfartsstyrelsen
