Gratis-billetter giver fuld knald på ø-turisme

    0
    REKLAMA

    Begejstringen for gratis færgebilletter, som er en del af den sommerpakke, som et bredt flertal i Folketinget står bag, er til at overskue for de fastboende på den lille ø, Orø, fordi færgerne fyldes op af turister.

    “Jeg kan ikke planlægge, hvornår jeg skal hjem. Jeg kan for eksempel ikke planlægge indkøb, fordi jeg ved ikke , om jeg kan komme med færgen hjem, siger Rune Bigum, der bor på Orø og arbejder i Holbæk , til TV 2 Øst.

    “Det er først til mølle-princippet, og det er ikke holdbart for os fastboende over på Orø, tilføjer han.
    Presset på de mindre overfarter er også stor andre steder i landet. På overfarten til Livø i Limfjorden var der således knap 400 passagerer med den 1. juli – hvilket er næsten otte gange flere end dagen før, fortæller overfartsleder på Orø-Holbæk, Lars Wolfgang Hansen, der er konstitueret formand for Småøernes Færgeselskaber.

    Han oplever selv flaskehalsproblematikken på Orø overfarten, der i går ved middagstid måtte efterlade tre biler og 40 mennesker på kajen i Holbæk, fordi der ikke var plads på den lille færge, skriver TV 2 Øst.

    I Det Fælles Færgesekretariat nikker Jan Fritz Hansen genkendende til problematikken.
    “De faste beboere har problemer de steder, hvor der ikke er faste bookingsystemer. Vi er rigtig glade for, at pakken udvides til august og september, hvor det er meget lettere for os at planlægge og godt at have slagtilbud i den periode, hvor der ikke er så meget knald på,” siger sekretariatslederen til Maritime Danmark.

    Han håber dog på, at de gode oplevelser, som mange nu vil få på de danske øer – sammen med Covid-19 og klimadagsordenen – vil få dem til i højere grad at holde ferie i Danmark, gerne på øerne.

    “Og kan vi fortsat udbygge den såkaldte landevejspakke, der gør det billigere at komme til vores øer, vil det også understøtte udviklingen, ligesom det kan øge bosætning og beskæftigelsen på øerne,” siger Jan Fritz Hansen.

    (Visited 6 times, 1 visits today)