Så er DFDS i gang på Frederikshavn-Oslo

    0
    REKLAMA

    ”I dag er en festdag. DFDS-ruten Frederikshavn-Oslo genoptages. Det er en stor dag for Frederikshavn Kommune. Velkommen til Pearl Seaways og Crown Seaways. Velkommen til alle dem, der gør sejladsen mulig. Og ikke mindst velkommen til alle, der vil benytte sig af denne fantastiske mulighed,” siger Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune.

    Der var ellers udsigt til, at det ville være slut med at tage færgen fra Frederikshavn til Oslo, da Stena Line kort inde i Coronakrisen i marts meddelte, at de lukkede ruten mellem de to byer permanent.

    Men sådan skulle det ikke gå – og nu ser DFDS frem til igen at skulle betjene ruten.

    ”Det bliver en stor dag for DFDS og vores medarbejdere, når vi igen kan byde velkommen til passagerer, der rejser mellem Danmark og Norge for at komme på ferie i egen bil eller campingvogne, benytte deres sommerhuse, hoteller eller blot nyde en rejse til søs. Og det er naturligvis en særlig glæde for os at genoptage DFDS’ sejlads mellem Frederikshavn og Oslo efter 46 års fravær,” siger Torben Carlsen, CEO i DFDS.

    Det bliver ikke muligt at stå af i Frederikshavn for passagerer, der kommer fra København, fordi der er tale om to ruter.

    Kilde: Danske Rederier.

    (Visited 13 times, 1 visits today)