Ny medspiller på Skagen Havn

0
Foto: Skagen Havn
REKLAMA

Bunker One overtager driften af olieterminalen på Skagen Havn efter Monjasa.

Med overtagelse pr. 1. juni 2020 kan Skagen Havn nu byde velkommen til olievirksomheden Bunker One. Det skriver Skagen Havn i en pressemeddelelse.

Det går stærkt for Bunker One, der senest har udvidet deres position på det globale marked, blandt andet i både Caribien, i Vestafrika og nu også i Skagen.

Olieterminalen på Skagen Havn, der består af otte tanke med en kombineret kapacitet på 42.000 kubikmeter, er i de sidste 5 år blevet drevet af Monjasa, men fremadrettet overgår driften således til Bunker One, der har hovedsæde i Middelfart.

Direktør for Bunker One, Carsten Klausen, udtaler i den forbindelse:
”Vi har haft en meget positiv dialog og proces med Monjasa om at overtage denne meget veldrevne terminal i Skagen, og vi er stolte af at lukke en handel, der kommer alle parter til gode. Vi ser frem til et godt samarbejde med Skagen Havn, og vi er indstillet på at videreudvikle den vigtige Skandinaviske bunkering-hub.”

På Skagen Havn er man ligeledes meget tilfredse med processen.
Willy B. Hansen, direktør for Skagen Havn siger: ” Vi har igennem årene haft et rigtig godt samarbejde med Monjasa, og vi er glade for at man er nået frem til denne gensidige aftale. Bunker One er en stærk spiller, der nu får fast base i Skagen og på Skagen Havn ser vi frem til at udvikle aktiviteterne og olieterminalen sammen med dem.”

(Visited 5 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here