Thorsminde Havn planlægger heliport

    0
    REKLAMA

    “Når vi allerede nu går i gang med at planlægge en heliport på havnearealet, er det både for at signalere vilje til at levere de nødvendige rammer, men også fordi vi herefter hurtigt kan sætte gang i den konkrete etablering, hvis operatørerne vælger at placere nogle af deres aktiviteter på Thorsminde Havn, siger borgmester H.C. Østerby, Holstebro Kommune.

    De lokale havnes service, infrastruktur og udviklingsmuligheder er en væsentlig del af regnestykket, når de store operatører inden for havvindmølleparker byder ind på etableringen af “Thor”. Det handler bl.a. om havnebygninger og -drift, besejlingsforhold, udlæg af arealer til nye bygninger, forplejning, overnatning samt lokalområdets forsyningskæder og underleverandører, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

    Da en foreløbig undersøgelse har vist, at det er realistisk med en heliport på havnen, går kommunen videre med en yderligere kvalificering.

    “Når Energistyrelsens udbud er afsluttet næste år, kan vinderne næppe vente på, at vi får et nyt plangrundlag på plads. Og vi vil ikke bare henvise dem til en nærliggende flyveplads. Det her giver os et forspring,” siger H.C. Østerby.

    Havvindmølleparken “Thor” skal levere strøm til 800.000 husstande og giver dermed et væsentligt bidrag til den grønne omstilling.

    Kilde: Holstebro Kommune.

    (Visited 10 times, 1 visits today)