Ifølge Kathryn Wheelbarger er USA parat til at koordinere indsatsen og forsyne styrkerne med de nødvendige efterretningsoplysninger, men amerikanerne vil kun eskortere skibe under amerikansk flag.
”Vi har adskillige lande der er er interesserede i at være med, og lige nu undersøger hvilke styrker de kan bidrage med”, siger Kathryn Wheelbarger, uden at sætte navn på hvilke lande det drejer sig om.
Danmark, der er verdens femte største søfartsnation, har ikke meldt ud om vi er blandt de lande der er i kontakt med amerikanerne om at bidrage til styrken.
”Mindre og hurtige skibe i patrulje- eller korvetklassen kan være en fordel i det smalle farvand”, siger Wheelbarger.
Det billede passer ikke helt perfekt på det danske søværn, der de seneste år er gået en klasse op, og nu er stærkest i fregat-klassen.
Skibene i den lille Diana-klasse er med deres 25 knob måske hurtig nok, men råder ikke over bevæbning af betydning. Knud Rasmussen-klassen er med deres 17 knob for langsomme, mens fregatterne af Iver Huitfeldt-klassen med knap 30 knob er hurtige nok, men også temmelig store mål i det smalle stræde.
Redaktionen
