Borholmslinjen har fortsat udfordringer

    0
    REKLAMA

    Senest er det propellerne på hurtigfærgen Express 1 der ikke virker som de skal, hvilket har betydet forsinkelser på formiddags- og middagsafgangene. Dertil kommer at hurtigfærgen Max Mols, der assisterer i de travle perioder, søndag aften ramte en gentand i havnen i Rønne, hvilket gik ud over færgens hydrauliksystem og udløste nye forsinkelser mandag.

    ”Vi sejler rigtig meget til tiden, det kan man læse af vores månedlige rapporter. Men vi er et nyt selskab på Bornholm, og vi er lige nu på vej ind i vores første højsæson, hvor vi har 30 procent flere passagerer end de andre måneder på året. Det betyder, at vores organisation lige nu et presset maksimalt”, siger Jesper Maack, kommunikationschefen hos Bornholmslinjen til DR Nyheder.

    Bornholmerne er ikke uvante med småuheld og forsinkelser, men det der for alvor har vakt irritation, er det mange opfatter som ringere service i land, og dårlig komfort ombord på de nye færger. Mange bornholmere mener, at det ikke er tilstrækkeligt at male et nyt navn på siden af en gammel Molslinjefærge og tro, at den fungerer i Østersøen.

    Kommunikationschefen er dog optimistisk:

    ”Der er rigtig mange ting, som er gået tilfredsstillende, men vi har fortsat ting, vi skal arbejde med. Og jeg er sikker på, at folk på Bornholm nok skal blive glade for os”, siger Jesper Maack.

    Kilde. DR Nyheder

    (Visited 23 times, 1 visits today)