Mysterium: Nybygget flybase fundet på vulkanø

0
Screenshot: YouTube
REKLAMA

En nybygget flybase er blevet fundet på vulkanøen Mayun Island i Bab el-Mandeb ud for Yemens kyst. Området er af stor betydning for den maritime branche.

En nybygget flybase er blevet fundet på vulkanøen Mayun Island i Bab el-Mandeb ud for Yemens kyst. Indtil videre har intet land taget ansvar for bebyggelsen, men De Forenede Arabiske Emirater har tidligere forsøgt at bygge en landingsbane på øen. Det skriver The Guardian.

Ifølge myndighederne i Yemen er det med garanti emiraterne, der står bag. De to lande har tidligere været i karambolage i forbindelse med krigen i Yemen, hvor arabiske tropper har været i adskillige kampe mod de lokale Houthi-oprørere. Dette stoppede dog, da De Forenede Arabiske Emirater trak deres tropper ud i 2019.

Ifølge Jeremy Binnie, der er redaktør på det militære nyhedsmagasin Jane’s Defence Weekly, ser bygningen af flybasen ud til at være et langsigtet strategisk mål om at etablere en relativt permanent tilstedeværelse i området. Han peger på, at det muligvis ikke kun handler om Yemen-krigen, da området ligeledes er yderst vigtigt for skibsfarten.

En landingsbane på den lille vulkanø vil nemlig kunne give kontrol over hele sundet, ligesom det vil give en god base for operationer i Det Røde Hav, Adenbugten og det østlige Afrika.

(Visited 1.017 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her