Danske rederier kræver en million af entreprenør på Storstrømsbroen

0
Storstrømsbroen, som den forventes at komme til at se ud. Foto: Vejdirektoratet
REKLAMA

Svendborg Bugser og Vordingborg Bugser har trukket sig fra opgaver på Storstrømsbroen efter manglende betalinger for udført arbejde, og nu er sagen på vej i retten. Det skriver Fagbladet 3F.

De to rederier siger selv, at de tilsammen har mere end en million kroner til gode på det offentlige milliardprojekt – penge, som de endnu ikke har fået udbetalt af den schweiziske storentreprenør Tecnoterra, der er en underleverandør til den italienske hovedentreprenør på brobyggeriet, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV).

Både Svendborg Bugser og Vordingborg Bugser fortæller, at de har arbejdet for Tecnoterra i perioden februar 2020 til januar 2021, men at de både har oplevet at have fået for sen betaling, eller også er regningerne slet ikke blevet betalt.

– Vi var der først nogle måneder, hvor vi assisterede med at passe en pram, så der kunne blive gjort klar til at få de store bropiller ned på havbunden. Men der opstod hurtigt problemer med betalingerne. Så da vi skulle starte op igen i august, krævede vi at få vores penge, og der blev lavet en afdragsaftale, og Tecnoterra lovede guld og grønne skove. Men der kom aldrig nogen penge, og i oktober valgte vi at stoppe, siger direktør i Svendborg Bugser, Niels Henriksen, til Fagbladet 3F.

Rederierne er derfor nu gået til Sø- og Handelsretten for at få deres penge.

(Visited 452 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her