APM Terminals i Kalundborg er klar til Mærsk

0
Arkivfoto: Mærsk
REKLAMA

De sidste ting skal lige på plads, men så er APM Terminals på Kalundborg Havn også klar til at tage imod Mærsk, når rederiet 1. marts bytter Copenhagen Malmo Port ud med Kalundborg Havn.

Når Mærsk fra 1. marts flytter ind på havnen i Kalundborg, vil APM Terminals være klar til rederiet. Det oplyser APM Terminals’ managing director, Dennis Olesen, ifølge Søfart til Sjællandske. I skrivende stund mangler dog lige det sidste at falde på plads.

– Vi skal have restackere, porta cabins (pavilloner), andet udstyr og Kalundborg Havns mobilkraner på plads på Ny Vesthavn i løbet af februar, og så skal vi også rekruttere mandskabet til terminalen. Jeg regner med, at vi skal bruge fem-otte faste medarbejdere plus nogle løse i startfasen, og så vil vi hyre flere i takt med, at terminalen udvikler sig i Kalundborg, siger Dennis Olesen.

Mærsk offentliggjorde i december ganske opsigtsvækkende, at rederiet havde besluttet at opsige aftalen med Copenhagen Malmo Port, som ellers har været en fast knudepunkt i rederiets globale rutenetværk siden 1968, for i stedet at flytte til netop APM Terminals i Kalundborg. Med skiftet vil cirka 30 procent af de samlede containervolumener til og fra Sjælland dermed gå via Kalundborg.  

(Visited 120 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her