Metal Maritime i forhandlinger med DFDS

0
REKLAMA

”Det er en krisesituation, som ingen kunne forudse for blot et par dage siden, og vi er i åben dialog med rederiet for at finde konstruktive løsninger,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og fortsætter:
”Alle ansatte og berørte medarbejdere får direkte information om bord på mandag, hvor jeg forventer, der vil blive afholdt flere informationsmøder om bord på skibene. På nuværende tidspunkt kan vi ikke give yderligere detaljer, da flere løsningsmuligheder overvejes og analyseres.”

DFDS beklager situationen, herunder den usikkerhed, som den medfører for de ansatte, fordi der ikke var en afklaring af konsekvenserne, inden stoppet blev meldt ud.

”Af hensyn til kunderne har vi været nødt til at melde dette ud så hurtigt som muligt, så de har mulighed for at ændre deres rejseplaner. Det betyder desværre, at vi endnu ikke har haft mulighed for at oplyse om, hvad dette helt præcist betyder for den enkelte medarbejder. Vi er nu i kontakt med de faglige organisationer for at finde de bedst mulige løsninger på den vanskelige situation, og vi vil naturligvis informere de berørte medarbejdere, så snart vi er klar til det,” siger Anne-Christine Ahrenkiel.

DFDS-topchef vil på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke konsekvenser nedlukningen får for DFDS. Ruten omsætter årligt for 1 mia. kr. sagde Torben Carlsen, CEO i DFDS lørdag morgen på TV 2 News.

(Visited 8 times, 1 visits today)