Hollandske bomtrawlere skal følge samme regler som danske fiskere

0
mogens jensen
Fiskeriminister Mogens Jensen Foto: Arkiv
REKLAMA

De hollandske bomtrawlere, der fisker ved de vest- og nordjyske kyster, har længe været en tårn i øjet på de danske fiskere. De har set magtesløse på, at hollænderne har fisket efter andre regler, end dem de selv er underlagt. Det bliver lavet om nu. Efter en vedvarende indsats fra fødevareminister Mogens Jensen skal hollandske fiskere fremover følge de samme regler som danskere, når de fisker i Nordsøen og Skagerrak. Akkurat som danske fiskere skal de hollandske bomtrawlere fra 1. april registrere hvert træk i logbogen og melde deres samlede fangster, hver gang de sejler fra et farvand til et andet. Fiskeriet kommer med andre ord til at foregå på lige vilkår, og det glæder fødevareminister Mogens Jensen. Det sker efter en lovændring i hollandsk lov, som er blevet til i samarbejde mellem Mogens Jensen og hans hollandske ministerkollega
.- Vi skal passe på vores fisk og vores fiskere. Det her har været et problem igennem flere år, så jeg er rigtig glad for, at min hollandske ministerkollega har lyttet, og at vi nu har sikret, at fiskeriet fremover kommer til at fungere på lige vilkår, siger Mogens Jensen.

Fangstregistrering i logbogen efter hver gang, nettet har været ude, giver bedre muligheder for at kontrollere overtrædelser ved kontrol til søs, fordi man ikke kan undskylde uregistrerede fangster med, at man ville registrere dem senere.

Registrering af samlet fangst ved farvandskifte er et effektivt værktøj til at kontrollere fiskernes kvoter, og at en fisker ikke fanger for mange fisk i et farvand for så at sige, at de er fanget i et andet. Dermed kan fartøjer kontrolleret i for eksempel Nordsøen, som tidligere på samme fangstrejse har været i Skagerrak, ikke påstå, at hele fangsten er fra Nordsøen.

Næste skridt bliver ifølge Mogens Jensen at styrke kontrollen ved at etablere et kontrolpunkt til søs. Her er det planen, at fiskerikontrollen skal kunne kræve, at fiskefartøjer sejler hen og bliver kontrolleret. Fordelen ved det er, at kontrollen ikke skal sejle rundt og lede efter overtrædelser.

– Jeg ved, at det betyder meget for de danske fiskere. De nye tiltag og arbejdet med et kontrolpunkt er noget, jeg har lagt stor vægt på som minister, og noget som jeg har haft fokus på fra første dag.

(Visited 23 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her