Bliver din fremtidige kollega en robot ?

0
REKLAMA

På seminaret vil forskerne bag forskningsprojekterne ”Robotten/teknologien som kollega” og ”Åben innovation, videndeling og sparring på tværs i Det Blå Danmark” præsentere deres spændende resultater.

”Vi har forsøgt at få mange forskellige stemmer repræsenteret i de to undersøgelser, da der i Det Blå Danmark jo netop er mange forestillinger og antagelser om de nye teknologier, og ikke alle matcher virkelighed og hverdagspraksis. Det har været utrolig interessant både at studere samspillet mellem mandskab og teknologier om bord på skibe, men også at blive klogere på, hvilke værdier og kulturelle forhold, der spiller ind i måden man bruger – eller måske ikke bruger -teknologierne på,” siger lektor, Ph.d., Jakob Krause-Jensen fra Aarhus Universitet.

”Ny teknologi betyder at vi kan gøre meget smartere, nemmere, mere effektivt i morgen, end vi kunne i går. Men hvilken betydning har digitalisering og automatisering for os som mennesker – især om bord på skibene, hvor man jo agerer ret isoleret. Det syntes vi er interessant at lære meget mere om, for de nye teknolgiers succes afhænger jo også af de mennesker, der skal implementere dem,” udtaler Asbjørn Overgaard Christiansen, Innovationschef hos Danske Rederier.

Projektet leverer en problem- og mulighedsafdækkende kvalitativ undersøgelse af, hvad der – også i følge branchen selv – understøtter og hæmmer videndeling, åben innovation og gensidig læring. Resultaterne præsenteres på seminaret, hvor vi også inviterer deltagerne til at bidrage med idéer og anbefalinger til ’næste skridt’ i Det blå Danmark.

Projektets mål har været at skabe ny viden om, hvordan relationen mellem menneske og automatiserede teknologier udvikles og forandres, når de bliver ’kolleger’.

I forlængelse heraf kommer forskerne med anbefalinger om, hvilke nye ikke-tekniske kompetencer og nye arbejdsformer, der skal udvikles i rederibranchen, når nærmeste kollega (måske) går fra at være et menneske til at blive en såkaldt ’smart’ eller ’highly automated’ teknologi.

Seminaret foregår torsdag den 23. april hos Danske Rederier, Amaliegade 33, 1256 København K, og varer fra kl. 11.00-16.00.

Tilmeldte deltagere vil forud for seminaret få tilsendt rapport og program.
Begge forskningsprojekter er støttet af Den danske Maritime Fond.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektkoordinator og -facilitator Bettina Skårup på tlf. 2992 1861 eller til forskningsleder, Jakob Krause-Jensen på tlf. 4159 9415
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig HER

(Visited 6 times, 1 visits today)