PolarFish rykker til Ilulissat i 2020

0
I år kommer PolarFish i nye omgivelser
REKLAMA

Den 12. fiskerimesse PolarFish bliver i 2020 med Ilulissat som nyt hjemsted. Fiskerimessen, der de seneste syv gange er afviklet i et samarbejde med AKKC (Aalborg Kongres & Kultur Center), har de senere år oplevet en glædelig fremgang, både hvad angår antallet af udstillere og antallet af besøgende til fagmessen.

Kapacitetsloftet i Sisimiut, hvor messen har været afholdt indtil nu, er nu nået. Både hvad angår hotelkapacitet, og hvad angår plads til udviklingsmuligheder samt de omkring 50 udstillere fra bl.a. fra Island, Norge, Færøerne, Grønland og Danmark.

Beslutningen om en flytning til Ilulissat er taget i samarbejde med fisker- og fangerorganisationen KNAPK, som bakker op og den nordgrønlandske kommune Avannaata Kommunia, hvor en stor del af indbyggerne er fiskere.

I tillæg til udstyr og services til fiskeriet, vil messeområdet til årets PolarFish messe blive udvidet med en mindre mobilhal placeret i sammenhæng med hallen. Dette skridt er taget for at gøre plads til flere udstillere, da efterspørgslen efter standareal har være stigende.

PolarFish er messen hvor nye tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet præsenteres, og i forbindelse med messen arrangeres også en række aktuelle og fagrelevante seminarer og workshops. Planlægningen af disse seminarer sker i samråd med fagkyndige repræsentanter bl.a. fra KNAPK, dette samarbejde skal sikre et nuanceret program med et højt fagligt og innovativt indhold.

PolarFish afholdes i Ilulissat Hallen den 6.-8. oktober 2020. Fremover forventer AKKC at arrangere en fiskerimesse i Ilulissat hvert andet år, i de år, hvor der ikke afholdes DanFish International i Aalborg.

(Visited 7 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her