Containerskibet Ever Given får ikke lov at rejse videre foreløbigt. En egyptisk domstol afviste tirsdag nemlig en appel i sagen om tilbageholdelsen.

En egyptisk domstol slog i april fast, at kanalmyndighederne i Suez har ret til at tilbageholde det 20.288 TEU store containerskib Ever Given, der sad fast i næsten en uge og skabte kaos i både den maritime branche og verdenshandlen, indtil et erstatningsbeløb på svimlende 916 millioner dollar er betalt.
Læs også: Stor kamp om Ever Given – Ejere nægter at betale
Fartøjets ejer Shoei Kisen Keisha var ikke overraskende uenig i dommen, som blev anket på stedet, men tirsdag afviste en ny domstol altså at frigive Evergiven, den omkring 18.000 TEU store last samt den 25 mand store besætning.
Læs også: Molslinjen taget som gidsel i Suez-tvist
Tilbageholdelsen påvirker blandt andre det danske færgerederi Molslinjen, der har et anker og en ankerkæde til rederiets første el-færge ombord, men det er nu altså fortsat uvist, hvornår skib og last bliver frigivet til videre sejlads.
