Kameraprojektet i Kattegat fortsætter ind i 2024

0
REKLAMA

Den elektroniske monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat forsætter i 2024 indtil de nye rammer er på plads.

Elektronisk monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat fortsætter midlertidigt uændret i 2024, indtil de nye rammer for projektet er på plads. Der er dog i øjeblikket dialog mellem Fødevareministeriets departement og Danmarks Fiskeriforening PO om projektets fremtid. Det oplyste Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse kort før nytår.

Det betyder blandt andet, at der fortsat tilfældigt udtages 5 procent af optagelserne for hvert fartøj til kontrol. Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn, vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er, så fiskeren er klar over, hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag.

Læsø-fisker: ‘Kameraovervågning er en psykisk belastning’

Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt også fortsat for den tidskrævende Last Haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.

I december 2023 sendte Fiskeristyrelsen breve med information til de fartøjsejere i Kattegat, som har installeret kameramonitorering ombord. Af brevene fremgik det, at der gælder de samme vilkår i 2024 som i 2023, indtil de nye rammer er på plads. Kamerasystemet skal derfor fortsat være funktionsdygtigt og tændt ved fiskeri i Kattegat.

Rapport konkluderer: Kameradokumentation er en effektiv kontrolform

Derudover vil Fiskeristyrelsen sende et tillæg til udlånsaftaler for kamerasystemer til de deltagende fartøjer. Tillægget forlænger låneperioden i udløbsaftalerne til og med den 31. maj 2024.

The post Kameraprojektet i Kattegat fortsætter ind i 2024 first appeared on FiskerBladet.

(Visited 3 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here