Fiskerikontrollen stiller skarpt på reglerne for tilladte redskabstyper

0
REKLAMA

Når Fiskerikontrollen de næste par måneder er på kontrol – både til søs og i land – vil der også være ekstra fokus på kontrol af de anvendte redskaber og på vejledning om reglerne for redskaber.

Reglerne for, hvilke redskaber, der må anvendes til fiskeri i de enkelte farvande, er nøje tilpasset det enkelte farvand og det enkelte fiskeri. Formålet er at sikre et bæredygtigt fiskeri, så der også er fisk at fange i havet for fremtidige generationer. Men reglerne er mange, og for nogle fiskere kan det være en udfordring at holde styr på, hvilke redskaber, man må bruge i de forskellige områder.

“Reglerne om redskaber i fiskeriet er komplicerede, og kontrolkampagnen giver os mulighed for at fokusere mere dybdegående på et emne – i dette tilfælde redskaber. Samtidig giver det også mulighed for, at vi kan have en snak med den enkelte fisker om de enkelte redskaber, der må anvendes i de forskellige farvande, samt information om eksempelvis tilladte størrelse på nettenes masker, redskabernes paneler, placering mv. Kampagnen omfatter naturligvis også en egentlig kontrol af de anvendte redskaber, når fiskerne kommer i havn for at lande deres fangst. Herudover er kampagnen en god anledning til at huske på, at reglerne – og kontrollen med reglerne – er til for at passe på vores fiskebestande, så også morgendagens fiskere kan få fisk i nettet,” lyder det fra vicefiskeriinspektør, afdelingsleder for regionalkontrol i Nykøbing Mors, Tim Schjoldager Rasmussen.

Fiskeristyrelsen hjælper gerne med information om, hvilke redskaber, der kan anvendes i de forskellige farvande, information om særlige fiskeriregler i forbindelse med anvendelse af redskaber på bestemte tider af året, ligesom fiskerne også kan henvende sig til Fiskerikontrollen med et ønske om gennemgang af et redskab, inden det bliver taget i brug.

The post Fiskerikontrollen stiller skarpt på reglerne for tilladte redskabstyper first appeared on FiskerBladet.

(Visited 4 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here