Det er endnu uvidst, om krydstogtskibe vil lægge til kaj i Fredericia i 2021. Det skriver Fredericia Dagblad.
Fra juni til oktober i år er der planlagt hele 15 krydstogtanløb i Fredericia, men da de dansk myndigheder endnu ikke har åbnet op for branchen, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål hos havneselskabet ADP. De ved nemlig endnu ikke, om de får besøg af et eneste.
”Det eneste, vi ved, er, at bekendtgørelserne om at håndtere passagerer er forlænget til medio april. Vi ved ikke endnu, om det bliver forlænget eller ej. Det tror jeg, de gør. Så vi er i venteposition, og det tror jeg, vi skal være et stykke tid endnu,” siger administrerende direktør i ADP Rune D. Rasmussen til Fredericia Dagblad.
Det er de danske myndigheder, der endnu ikke har truffet en beslutning om, hvornår det er muligt at tage imod passagerer i de danske havne, og det gør det svært endnu at spå om på fremtidsudsigterne for krydstogterne.
I 2020 kom der ikke de planlagte krydstogsskibe på grund af coronapandemien, mens det altså stadig ikke er sikker hvad der kommer til at ske med sommerens 15 planlagte anløb i Fredericia. Her skulle blandt ander krydstogtskibet “Disney Magic” ankomme den 26. august.