Seneste nyt fra Suez: Ever Givens søsterskib sejler uden om Afrika

    0
    Foto: Suez Canal Authority
    REKLAMA

    Det kan tage ”adskillige uger” at få trukket conatinerskibet Ever Given fri i Suez-kanalen, og allerede nu tager søsterskibet Ever Greet konsekvensen og sejler den lange vej uden om Afrika. Det skriver Lloyds List.

    Bjærgningsselskabet Smit Salvage er sammen med et japansk bjærgningsselskab hyret til at hjælpe Suez-myndigheden med at hjælpe det grundstødte skib, men torsdag advarede topchefen i Boskalis, der ejer Smit Salvage, at det kan tage rigtig lang tid, før der igen er klar til passage i kanalen.

    “Vi kan ikke afvise, at det vil tage uger afhængig af situationen,” siger CEO i Boskalis, Peter Berdowski, ifølge nyhedsbureauet Reuters til hollandsk tv, hvor han peger på, at et af problemerne er, at skibet grundstødte med stor fart på et tidspunkt, hvor der var højvande i kanalen.

    Dermed skal de omkring 200 skibe, der i øjeblikket ligger i venteposition på begge sider af kanalen, til at afgøre, om det er værd at vente på at bjærgningsselskaberne får succes med deres redningsaktion, eller om de skal tage den alternative rute mellem Asien og Europa, der går den lange rute syd om Afrika.

    Ifølge nyhedsmediet Lloyds List ser det allerede ud til at første skib har valgt at tage den lange rute, der udover at koste flere penge også lægger en uge oven i transporttiden. Således går der nemlig nu forlydener om, at Ever Givens søsterskib Ever Greet, der skulle være ankommet til Suez-kanalen den 30. marts, nu har ændret planen og sat kursen mod Kap Det Gode Håb i Sydafrika.

    (Visited 383 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here