Fængsel på livstid skal holde migranter ude

    0
    REKLAMA

    Den britiske regering vil bruge hårdere midler mod menneskesmuglerne, der forsøger at hjælpe illegale immegranter ind i Storbritannien.

    Alene i januar og februar i år har 531 migranter taget turen over Den Engelske Kanal fra Frankrig, der typisk foregår i små gummibåde – og det er 40 procent flere i forhold til de samme måneder sidste år. 2020 var ellers et rekordår, hvor samlet set 8417 mennesker blev fanget af myndighederne. Det skriver den engelske avis The Times.

    Derfor planlægger den britiske indenrigsminister Priti Partel nu at præsentere en stramning af lovgivningen, så menneskesmuglerne, der ofte tjener fedt på den illegale trafik, risikerer fængsel på livstid, hvis de dømmes for foretagendet.

    Baggrunden for den strammede lovgivning er ifølge en talsmand for det britiske indenrigsministerium at sende et klart signal til smuglerne i forventningen om, at domstolene vil idømme hårdere straffe – også mod de hjælpere, der styrer bådene over det trafikerede farvand.

    I forvejen har myndighederne på både den engelske kyst og i Frankrig sat ind med bl.a. overvågningsdroner og radarer, der kan opdage smuglerbådene, og sidste år forsøgte myndighederne sig derudover med at kaste net ud i havet, der skulle sætte sig i de små påhængsmotorer.

    (Visited 149 times, 1 visits today)

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here