Danmarks Fiskeriforening: Vi er blevet svigtet

0
REKLAMA

Deadline for Brexit er lige om hjørnet, og hos Danmarks Fiskeriforening mener man, at EUs forhandlere har brudt deres løfte om at kæmpe for fiskeriet.

– EU’s forhandlere er i gang med at smide fiskeriet under bussen. Til trods for, at de igen og igen har lovet, de vil kæmpe for fiskeriet til det sidste. Det er en dybt bekymrende udvikling, der kan komme til at koste mange danske arbejdspladser i fiskeriet og i følgeerhvervene. Det tegner til at blive en katastrofe for Danmark.

Så klar i spyttet er formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, om EUs forhandlere anført af franske Michel Barnier. I en pressemeddelelse skriver foreningen, at den ideelle løsning har været, at fiskeriet kan fortsætte som hidtil, hvor danske fiskere henter 40% af deres fangster og 30% af omsætningen i britisk farvand.

Foreningen kalder sig rystet over udviklingen og understreger, at man hellere ser en aftale mellem EU og Storbritannien uden fiskeri, end at der indgås en dårlig aftale, hvor der betales en alt for høj pris for adgangen til britisk farvand.

– Vi er blevet svigtet. De mange løfter fra politikere og fra Michel Barnier om at værne om dansk og europæisk fiskeri er blevet glemt. Nu bliver vi kastet for hajerne. Det kommer til at kunne mærkes. Især i Nordjylland. Det kommer til at koste fiskeskibe og arbejdspladser på land. Konsekvenserne for det danske fiskerierhverv vil være uoverskuelige. Vi er bedre stillet uden en aftale, end med et EU, der på den her måde sælger ud, siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

(Visited 27 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here