Fiskere får kompensation for nedsatte kvoter

0
REKLAMA

Fiskeristyrelsen udbetaler kompensation til 86 fiskere og fiskeriselskaber, der er ramt af kvotereduktionerne på torsk og sild i Østersøen 2020.

Både torske- og sildekvoter i Østersøen blev i 2020 kraftigt nedsat sammenlignet med året før. og i februar blev det besluttet af et bredt politisk flertal i Folketinget, at fiskerne skal kompenseres. Nu har Fiskeristyrelsen opsat en ordning, der sikrer kompensation torske- og sildefiskere, som i årene 2017-2019 har haft minimum 30 procent af deres samlede landinger i Østersøen, og som derfor er væsentligt berørt af kvotereduktionerne for torsk og sild i Østersøen i 2020.

Fiskeristyrelsen har afsat 10 millioner kroner til ordningen. Der ydes kompensation inden for EU’s regler om lovlig statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren. Det betyder, at hver ansøger højest kan modtage ca. 223.000 kroner i støtte over en treårig regnskabsperiode.

Fiskeristyrelsen har i alt modtaget 120 ansøgninger om kompensation rettidigt. 34 af disse lever ikke op til betingelserne og får derfor afslag, mens 86 ansøgninger er blevet godkendt og tilsammen får udbetalt kompensation for ca. 8,5 millioner kroner.

(Visited 15 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here