”Hvis ikke folk havde passet på FF gennem tiden, så havde FF ikke været her i dag”

0
Jens Borup mindes en tid, hvor man virkelig stod sammen i tykt og tyndt. Han fremhæver forhenværende direktør Werner Broberg, som var utrolig vellidt blandt fiskerne og i den grad forstod, at man skulle holde sammen om at skaffe råvarerne – for uden råvarer, ingen fabrik. Dette sammenhold har altid været kendetegnende for FF. Foto: Bo Hellum / FF Skagen
REKLAMA

”Heroppe er vi ikke stolte. Vi er taknemmelige.” Sådan lyder det ikke sjældent fra bestyrelsesformand i FF Skagen, Jens Borup, hvis roserne over virksomhedens udvikling gennem de seneste årtier bliver for store.
I samme åndedrag var det Jens Borup meget magtpåliggende, at FF Nyts tilbageblik i anledning af virksomhedens 60 års jubilæum ikke kun kom til at handle om ham, men nærmere om ”den kæde af mange, der har passet godt på FF Skagen.”
Ydmyghed, stærkt slid og loyalitet er kendetegnende for Jens Borup, der har været bestyrelsesformand i FF Skagen siden 2007. Det skriver FF Nyt i deres jubilæumsudgave, hvor Jens Borup hjælper os med at se tilbage i tiden hos FF og giver et indblik i det at være fisker dengang i ”de gode gamle dage”.

”Dengang jeg startede, var fiskeriet lidt mere et kald eller en mulighed for at blive sin egen lykkes smed. I dag er det blevet en virksomhed med forretningsplan,” siger Jens Borup om en af de væsentligste forskelle mellem dengang og nu.

Samtidig var fiskerne i Skagen afhængige af den lokale fiskemelsfabrik på en anden måde end i dag, fordi de ikke havde fartøjerne til at sejle langt. 

”Det gav et utroligt godt tilknytningsforhold, hvor fiskerne også godt kunne acceptere en til tider lavere pris,” siger Jens Borup.

Sammenhold bygget på tre ben 
En ting er dog det samme fra dengang og til nu, nemlig grundtanken om, at fiskeren skal opnå den bedste pris for sine fisk. Andelshavernes fællesskab var dengang bygget på tre ben for at sikre dette.

Det første var selvfølgelig fiskemel og -oliefabrikken i sig selv, der sikrede, at fiskeren tjente penge på fisken i hele værdikæden. Andet ben var handelsafdelingen inklusive olielageret.

”Det, at der kunne købes olie ind i fællesskab gav store rabatter og var en af hjørnestenene til, at der kunne holdes sammen på fællesskabet,” siger Jens Borup, der selv blev andelshaver i 1981.

Tredje ben var fiskesorteringen og kasseudlejningen. 

”For at sikre største økonomiske gevinst blev fisk til konsum pillet fra og sendt på auktion, mens kasseudlejningen gjorde, at FF stadig havde kontakt til fiskerne i den periode, hvor de fangede konsumfisk,” siger Jens Borup.

Har aldrig tvivlet på FF’s eksistensberettigelse
Trods op- og nedture grundet såvel naturens luner samt politik op igennem tiden, har Jens Borup aldrig tvivlet på FFs overlevelse.

”Der har altid været masser af gode kræfter, der værnede om FF. Der var så også dem, der landede andetsteds, hvis de kunne få et par ører mere for fisken. Det var FF’s udfordring: at kunne give en pris, så folk der gik ind for sammenholdet blev ved med at lande til FF. Men jeg har aldrig skænket det en tanke, at det ikke skulle gå,” siger Jens Borup.

Kilde: FF Nyt

(Visited 8 times, 1 visits today)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here