Holland bygger stort brintanlæg i Danmark

    0
    REKLAMA

    ”I Danmark har vi et rigtig godt udgangspunkt for udvikling af Power-to-X. Vi har betydelige vindressourcer, et velfungerende energisystem og stærke erhvervskompetencer. Holland har meget stor erfaring med brintproduktion. Partnerskabet er ikke kun en unik mulighed for at finansiere nogle af vores grønne ambitioner, det vil også styrke det internationale samarbejde og videndeling på området”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

    Aftalen hjælper samtidig Holland med at opfylde deres EU-mål for vedvarende energi i indeværende år 2020. EU-reglerne giver nemlig mulighed for, at Danmark, der overopfylder sit mål for vedvarende energi, kan hjælpe Holland med at opfylde sit mål. Til gengæld investerer Holland massivt i udviklingen af grøn teknologi i Danmark.

    ”Jeg sætter stor pris på, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, herunder særligt inden for hydrogen. Den dansk-hollandske aftale er udtryk for vores fælles grønne ambitioner, som vi også fremover vil arbejde sammen om. Jeg vil gerne takke Dan Jørgensen for samarbejdet”, siger den hollandske klimaminister Eric Wiebes.

    Den konkrete udformning af projektet og den tilskudsordning der skal administrere midlerne fastlægges på et senere tidspunkt, og vil blive drøftet med Holland, ligesom den endelige udmøntning afhænger at forhandlinger med Folketingets partier.

    Aftalen omfatter også en såkaldt Memorandum of Understanding, der dækker energiområdet generelt og sikrer tættere bilateralt samarbejde inden for bl.a. fjernvarme, energieffektivisering og havvind.

    Kilde: Klima, Energi og Forsyningsministeriet

    (Visited 4 times, 1 visits today)