Skoleskibets kaptajn, Kurt Andersen, arbejder ifølge Fyns Amts Avis på at gennemføre to sejladser i løbet af sommeren og det tidligere efterår.
Eleverne kommer til Martec i næste uge og skal testes for Covid-19, inden de får lov at komme ombord. Det første togt skal – hvis tilladelserne kommer i hus – drage afsted i midten af juni og vare tre uger.
For at minimere risikoen for smittespredning vil Skoleskibet Danmark under togtet kun undtagelsesvist gå i havn.
“Det er ikke så vigtigt at anløbe havne. Eleverne har de bedste oplevelser på havet. Det er der vi hører til,” siger Kurt Andersen til Fyns Amts Avis
Kilde: Fyns Amts Avis