Alarm skræmte tyv fra Maersk-skib

    0
    REKLAMA

    Vagthavende på broen fik øje på den indtrængende på dækket, hvor han var i færd med at fjerne en surring, der fik alarmen til at gå og de øvrige besætningsmedlemmer til at ile til, ifølge sikkerhedsfirmaet Dryad.

    Det fik tyven til at flygte fra skibet i sin lille båd, mens besætningen kunne konstatere, at der intet var sket ud over, at en stang til fastgørelse af en container var fjernet.

    Ifølge TradeWinds nedtonede Maersk-hovedkvarteret på Esplanaden da også alvorligheden af hændelsen, der – ikke overraskende – blev kaldt mindre og bestemt ikke for et piratangreb.

    Ifølge Dryad var det blot den anden indberettede hændelse i de sidste 12 måneder ud for DR Congo. Den første var også blot et forsøg på et simpelt tyveri og på den måde ikke at sammenligne med de alvorlige piratangreb med kidnapninger, der finder sted i Guinea Bugten længere nordpå.

    Det er blot få dage siden, at otte kidnappede søfolk fra et skib, der har været chartret af Maersk, blev frigivet efter ca. en måned i fangenskab. Læs mere om den historie HER.

    Kilde: TradeWinds

    (Visited 5 times, 1 visits today)