Efter flere testsejladser i Nordatlanten rundt Færøerne er MLD Trawl Steering i Esbjerg klar til at præsentere en ny generation af Trawlskovle. De adskiller sig fra de hidtil anvendte skovle ved ekstrem styrke og fleksibilitet i form af justerbarhed. Sidstnævnte afhænger af de input trawlmasteren ønsker i forhold til justering af bl.a. spredekraften i trawlåbningen. Med den nyudviklede teknik kan man i princippet fjerne al elektronik, da ”flapsene” på skovlene, alt imens de hænger i galgen, kan reguleres af en mand med en hydraulisk håndpumpe fra hækkanten på trawleren.
Af Jens Nørgaard
Udviklingen af de nye trawlskovle optimerer fiskernes muligheder. Det er nu muligt at regulere skovlenes angrebsvinkel samt spredekraft og dermed egenskaber til de forskellige trawl og forhold der fiskes under.
Den nye skovl produceres under betegnelsen Multi Purpose Door, (MPD, red.), der står for flersidet alsidighed. Skovlene kan opgraderes til det hidtil kendte Trawl Steering System, (MLD, red.), som igen er et alternativ til de traditionelle trawlskovle på markedet.
Med MPD skovlene er der flere muligheder for justeringer, som trawlmasteren beslutter sig for alt imens skovlene hænger i galgen. Åbnes der op for fladerne – de såkaldte flaps – på en MPD skovl i forhold til den vinkel der ønskes, får man de hydrodynamiske kræfter til at arbejde på en helt ny og spændende måde end hidtil set. De hydrodynamiske kræfter bliver betydelig større modsat de ”gammeldags” luger i ældre og kendte typer trawlskovle, som blev åbnet individuelt og manuelt.
Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets gratis e-udgave her.