Færgedriften er tilbage – næsten som før

    0
    REKLAMA

    Genåbningen af Danmark er nu i fuld gang, og det får også betydning for den kollektive trafik på Samsø, som både involverer færge- og busdrift. Fra på mandag den 18. maj er der ikke længere restriktioner på, hvor mange sæder, der må bruges i den offentlige trafik, og alle restriktioner fjernes.
    Det betyder også, at man som passager på færgen ikke længere skal blive siddende i sin bil på vogndækket, men skal gå op i salonen som tidligere, oplyser Samsø Rederi.

    Det er dog stadig muligt at få lov til at blive siddende i sin bil under overfarten, hvis man anmoder om det inden ombord-kørsel.

    “Den 18. maj er også dagen hvor caféen på færgen igen åbner for salg. Det bliver dog med et andet sortiment end ellers og med et meget stort fokus på at holde en høj standard på hygiejnen. Samtidig bliver informationen ombord til passagererne opgraderet med krav om at holde afstand samt flere spritdispensere,” skriver rederiet.

    Samsølinjen, der sejler mellem Ballen og Kalundborg, sælger fortsat et mindre antal billetter pr. afgang end normalt.

    (Visited 9 times, 1 visits today)